Sidst opdateret : 18.02.2022
Status: Ikke i drift – på vej til anden klub i Danmark
- 1958 – 1968 : DSB CLE 1681
- 1968 – 1981 : DSB Cle 82-25-681
- 1981 – 1990 : HFHJ B64
- 1990 – 2021 : SFvJ – DSB CLE 1681
- 2021 : Nordsjællands Veterantog på langtidsudlejning
Historie: 2. verdenskrig medførte et øget pres på jernbanerne i Danmark, da privat bilkørsel blev meget begrænset. Der var derfor et stort behov for at kunne befordre flere og flere rejsende. DSB blev derfor nød til at anskaffe personvogne med en stor kapacitet, både mht. sidde- og ståpladser. Det blev derfor besluttet at bygge en vogntype med store endeperronner og dobbelte døre, som kunne lette ind- og udstigning. Vognene blev de første med litra CL. De blev bygget af stål med delte vinduer, hvilket gav dem et ret moderne udseende. Det paradoksale er imidlertidig, at det blev besluttet at anvende gamle 2,5 m. træbogier fra ældre ombyggede personvogne. Vognkasserne blev derfor bygget hos Scandia, mens den endelige færdiggørelse af vognene skete på Centralværkstedet i København. Kombinationen af nye vognkasser og gamle bogierbetød, at CL- og CLE-vognenes maksimale hastighed blev sat til 110 km/t. i stedet for stålvognens normale maksimale hastighed på 120 km/t. En lidt kortere udgave af CLE-vognen, som er udstyret med et rejsegodsrum i den ene vognende.
CL(E)-vognene blev fra starten indsat i nærtrafikken nord for København. Vogntypen viste sig meget anvendelig til dette brug, hvorfor der mellem 1943 og 1963 blev bygget ialt 168 CL-vogne og 30 CLE-vogne. Omkring 1960 blev de første CL-vogne overført fra Sjælland til Jylland, en “eksport” der for alvor kom igang, da DSB modtog de første Bn-vogne 1971. CL-vognene blev snart den typiske vogn i de regionale forbindelser i Jylland og på Fyn ofte sammen med en MO-vogn og måske en CLS, som en styrevognsudgave af en CL. Da motorvognene med litra MR fremkom i 1978, begyndte en omfattende udrangering af CL, som helt forsvandt ud af trafikken i 1984
Kilder:
Jens Bruun-Petersen: DSB’s CL, CLS og CLE samt tilsvarende vogne ved danske privatbaner
Jens Bruun-Petersen: Personvognsmateriellets historie
Politikens : Hvem-Hvad-hvor fra 1944
¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤
Fakta :
Byggested: Scandia og Centralværkstedet København / 1958
Byggenr.: 21999
Siddepladser: 61 stk. på 2. kl.
Tjenestevægt: 37 tons
Max. hastighed: 75 km/t.