DSB Traktor 3

Sidst opdateret: 18.02.2022

Traktor 3 hos Genfiber i Assens 1991.

Status: I drift – kun rangering i Faaborg

  • Tyskland 1938 – 1940
  • “krigsmaskine” i Jylland
  • 1949 – 1968 : DSB Traktor 3
  • 1968 – 1991 : Rangermaskine på Genfiber i Assens
  • 1991 : Doneret til SFvJ i Faaborg

Historie: Traktor 3 er bygget hos Orenstein & Koppel i Berlin og leveret den 9/1 1938 til firmaet Sager & Woerner, der var et entreprenørfirma, som især byggede broer og tunneler. Under 2. verdenskrig var firmaet også kraftigt indvolveret i bygningen af Atlantvolden, Værnemagtens forsvarsanlæg langs den jyske vestkyst. Traktor 3 er kommet til Danmark pga. dette arbejde. Lokomotivet blev bla. anvendt ved opbygning af den tyske militære lufthavn i Aalborg. Efter 2. verdenskrigs ophør henstod traktoren i Danmark, og i perioden 1949-68 kørte den som DSB Traktor 3. Fra 1968 til 1990 tilhørte den Dansk Træcellulose/Genfiber i Assens. Herfra overtog SFvJ den i starten af 1991. Da var den gul. Den blev hurtig uundværlig som rangermaskine, da SFvJ kørte tog fra den gamle Faaborg banegård uden omløbsmulighed. Sidenhen er den blevet malet grøn og blev ofte brugt til daglige rangering ved plantog indtil SFvJ-banegården ombyggedes til at have egen omløbsmulighed. Traktor 3 står p.t. opmagasineret i Pejrup.

Kilde:

??

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

Fakta:

Byggested: Orenstein i Berlin

Byggenr.: 21105

Tjenestevægt: 17 tons

Max. hastighed: 22 km/t.

En side for dem som vil vide lidt mere om Syd Fyenske Veteranjernbanes materiel og holdesteder